Motivation
Motivation
Folk har en tendens til at spille med deres sædvanlige makkere, men vi bliver alle sammen langt bedre, hvis vi spiller med mange forskellige modstandere, og det øger sammenholdet i klubben, at flere kender hinanden. Det er også en stor fordel at have en stor kreds af bekendte, så man altid kan finde nogen at spille med. Det giver flere kampe på vores pragtfulde anlæg, alle får mere glæde af deres tennis og konkret værdi for deres kontingent. Alt dette kan fremmes med en turnering, som ansporer folk til at spille mod nye modstandere på forskellige niveauer.
Pointsystemet i denne turnering er skruet således sammen, at de flittige bliver belønnet og det koster ikke noget at tabe. Derfor er der ikke nogen risiko ved at acceptere en udfordring fra gode spillere. Samtidig kan man ikke tjene point ved at spille mange gange mod de samme gamle modstandere; man er tvunget til at finde nogle nye for at blive ved med at få point.
Reglerne er tilsigter også, at spillere på lidt forskellige niveauer kan spille mod hinanden. Gode spillere kan lære en masse ved at spille mod mindre gode spillere. Det giver mulighed for at arbejde på sikkerhed, fejlminimering og vinderslag. Spillere på vej frem lærer samtidig en hel masse af at blive presset af lidt bedre spillere.
