Glædelig udvikling i antallet af medlemmer.

19. september 2017 22:30 , af Mads Brix

Vi har nu opgjort antallet af medlemmer i sæsonen 2017, og det er med stor glæde vi kan konstatere at vi i år er 380 medlemmer.
Tilsvarende tal fra 2014, 2015 og 2016 er hhv. 304, 361 og 345.
Af de 380 medlemmer i 2017 er de 110 juniorer. I 2014, 2015 og 2016 var der hhv. 58, 75 og 80 juniorer.

Mange tak fra bestyrelsen til alle - ansatte, de fremragende trænere, frivillige, og helt almindelige medlemmer - som bidrager til at gøre Aalborg Tennisklub til et rart sted at spille tennis.

Udviklingen er generelt set positiv, men bag tallene gemmer sig også en ret stor udskiftning af medlemmer - fx. er det kun 66% af medlemmerne fra 2016 der er medlem i 2017.
Vi er groft sagt gode til at tiltrække nye medlemmer (bla. med introduktions hold), men vi kan blive bedre til at holde fast på medlemmerne. 
Det er noget vi i bestyrelsen vil arbejde med i den kommende tid.

Vedhæftede filer