Grusbanerne lukket for vinteren

29. oktober 2017 23:00 , af Mads Brix

Der er mange gode ting ved Aalborg Tennisklub. En af dem er at det (næsten) altid er solskin, og således også søndag d. 29/10.
Men på trods af det gode vejr var det alligevel dagen hvor nettene skulle pilles ned på grusbanerne, og anlægget generelt gøres klar til vinteren.
Med en kyndig og arbejdsom indsats var det klaret i tide til at overvære Wozniacki udradere Venus Williams.

Du kan bruge bane 10 og 11 i Hasserisparken hele vinteren, du kan hver lørdag kl. 14.00 spille mini-tennis på Aalborghus Gymnasium, og du kan spille indendørs i Anneberghallen - så der er ingen undskyldning for at gå i stå.

Tak til klubbens 399 medlemmer for en forrygende udendørs sæson i 2017. Vi ser frem til at give den endnu mere gas i 2018.

Husk at du kun skal sove 175 gange før der er standerhejsning igen!

Vedhæftede filer