Senior holdturnering DTF og JTU godt i gang.

18. maj 2018 17:33 , af Mads Brix

I den forgange weekend blev 1. runde af DTF og JTU senior holdturnering afviklet.

Holdene fra ATK fik en blandet start.

På damesiden tabte 1. holdet i 2. division 0-4 til et velspillende Skovbakken hold, mens 2. holdet i Serie 1 til gengæld tog en sikker 3-0 sejr over Støvring.

På herresiden startede 1. holdet i Jyllandsserien med en 5-1 sejr over Brønderslev, mens 2. holdet i serie 1 måtte "nøjes" med en 4-2 sejr, ligeledes over Brønderslev. Klubbens 3. hold i serie 2 startede sæsonen med et 0-6 nederlag til AGF.

Den første af kampene i næste runde afvikles allerede på mandag (2. Pinsedag), hvor Herre 1 møder Skive hjemme.
Det er kl. 11.00 på Kastetvej og tilskuere er meget velkomne.

Derudover afvikles næste runde således:

  • Dame 1 spiller lørdag d. 26/5 ude mod ALTS
  • Herre 3 spiller lørdag d. 26/5 kl. 13.00 hjemme mod Århus 1900
  • Dame 2 spiller lørdag d. 26/5 kl. 17.00 hjemme mod Fjerritslev.
  • Herre 2 spiller søndag d. 27/5 kl. 16.00 hjemme mod NTK (på Kastetvej).