Søndags Drop-in, Fri mandag og Fri onsdag - 2019

Foregår efter samme overordnede principper:

  1. Det sker på anlægget på Kastetvej.
  2. Der er booket baner og klubben stiller bolde til rådighed.
  3. Det er gratis at deltage (for medlemmer) og der er ingen tilmelding - man kommer bare og spiller.
  4. Der vil være tovholdere tilstede, men successen afhænger i høj grad af deltagernes engagement.

Søndags Drop-in.

Hver søndag kl. 14-16.

  1. Alle er velkommen - uanset niveau og alder, det gælder både for junior og senior.
  2. Der bliver lavet en fornuftig niveau-opdeling på dagen.
  3. Der spilles primært kampe - single, double som det passer og deltagerne ønsker.

Kom frisk! Det kunne jo også være du mødte nogen du ikke kendte :-)

Første gang er d. 21/4 2019, sidste gang d. 29/9 2019.

Fri mandag.

Hver mandag kl. 18-20.

Er primært rettet mod øvede spillere - dvs. at det forventes at man har et nogenlunde stabilt tennisspil, og kender reglerne for doublespil.

Spillet starter kl. 18.00, men man mødes kl. 17.50 for at lave hold.

Første gang er d. 22/4 2019, sidste gang d. 23/9 2019.

Der spilles på følgende måde:

  • Der spilles double.
  • Hvert par udgøres af en stærk og en svag spiller.
  • Kl. 17.50 trækkes det lod. Spillerne opdeles i to lige store grupper af stærke og svage spillere, og ved lodtrækning laves par 1, par 2 osv.
  • Par 1 og par 2 starter på bane 1, par 3 og par 4 starter på bane 2 osv.
  • Der spilles 30 miniutter af gangen hvorefter der roteres:
    • Vinderne på den øverste bane bliver stående, men deler sig, så man efterfølgende får en ny makker. Taberne går en bane ned, og deler sig. 
    • På alle andre baner går vinderne en bane op, og deler sig. Taberne går en bane ned, og deler sig.
    • Taberne på den nederste bane bliver stående, men deler sig. Vinderne går en bane op.

Hvis antallet af spillere ikke passer med 4 på hver bane må der improviseres, fx ved at der spilles single på en bane.

Fri onsdag

Hver onsdag kl. 09.30 - 11.30.

Der spilles primært double, og selvom en stor del af deltagerne er lidt oppe i alderen er alle velkommen.

Den sidste halve time byder på kaffe, social samvær og kage.

Første gang er d. 24/4 2019, sidste gang d. 25/9 2019.