Start på holdturnering, hjemmekampe lørdag

20. maj 2016 16:29 , af Mads Brix

I sidste weekend startede hold turneringen.

Specielt de to øverste herrehold kom godt i gang - 1. holdet i Jyllandsserien med en 6-0 sejr ude over Aars, 2. holdet i Serie 1 med en 4-2 sejr hjemme over Randers.
Vores to øvrige herre hold gjorde det knap så prangende i Serie 3, hvor 3. holdet tabte ude 1-5 til Båndbyerne (Storvorde), mens 4. holdet hjemme delte med Skive.

På damesiden måtte 1. holdet i 1. division rejse hjem fra Skovbakken med 0-4. Vores to hold i Serie 1 mødte hinanden i 1. runde, med en 2-1 sejr til 2. holdet som resultat.

I den kommende weekend er der atter kampe, og i denne runde skal juniorerne også i gang.

Hjemmekampe lørdag: Herre 1 kl. 10.00 mod Riskov, Herre 3 kl. 12.00 mod Aalborg Østre, Dame 2 kl. 10.00 mod Støvring.
Kig forbi - der er kaffe på kanden (og ellers laver du bare noget selv).

Du kan læse mere om holdturnering her.