Vedligehold af banerne er alles ansvar

Brug de nødvendige 5 minutter og gør alle de andre medlemmer glade

Efter du har spillet (inden den næste booking starter)

At gennemføre nedenstående ordentligt tager ca. 5 minutter - dvs. at du skal stoppe med at spille 5 minutter før din booking udløber.

1. Brug skraber
Brug skraberen til at jævne ud med, både på spillefladen og bag ved baglinien.

2. Fej hele banen
Fej helt ud til hegnet, ikke kun spillefladen.

3. Vand banen
Vand banen 1-2 minutter. Der kan ikke vandes flere baner på samme tid, så tjek de andre baner inden der tændes.
Bliv ved banen mens der vandes. En sprinkler kan sætte sig fast, eller de kan tage mindre vand end du troede.
Bane 1-7: Sprinklerne tændes ved at dreje på det lille ur der sidder på hegnet mellem banerne. Der kan slukkes ved at dreje uret tilbage til 0.
Bane 8 og 9: Sprinklerne tændes med tryk på kontakt ved indgangen til banen. De kører et minut, med mindre de stoppes ved tryk på stop knap.

Inden du skal spille

Vand banen, med mindre det lige er sket.

Regnvejr.

Grusbaner må ikke bruges i regnvejr. Dels bliver banerne bløde og bliver ødelagt, dels bliver banerne glatte og er farlige at spille på.

Hvis det begynder at regne mens man spiller: Afbryd spil og følg normale regler for baneklargøring efter spil.

Hvis det regner når man skal i gang: Gå ikke i gang med spil hvis det regner.

Hvornår er banerne klar til brug igen: Banerne skal være tørre uden pytter før man bruge dem efter regnvejr.

Evt. kan man bruge skumgummi måtter til at "flytte" vand med.

Nogle baner bliver hurtigere tørre end andre.

 

Fodtøj

Det er vigtigt at anvende korrekt fodtøj, da det forkerte fodtøj ødelægger grusbanerne. Sålerne skal være flade, og uden grove såler eller skarpe kanter.

Der må anvendes egentlige tennissko, og typisk er fx. håndbold- eller badminton sko også OK.

Det anbefales at bruge egentlige tennissko, da de giver bedre støtte.

Der må ikke anvendes løbesko, fitnesssko, fodboldstøvler eller stilletter.