Minitennis for indendørs 2025/26 på Aalborghus Gymnasium

I indesæsonen er der to tilbud om minitennis med skumbolde på Aalborghus Gymnasium - træning mandag kl. 18.30-20.00 og drop-in lørdag kl. 14-16.

Hvad er det der minitennis egentlig for noget?

Vi spiller på seks badmintonbaner med nettet sænket. Den store bløde bold med lavt bounce og langsom boldflugt er langt nemmere at kontrollere. Det betyder længere dueller, deraf sjovere og mere taktisk gameplay og langt sjovere motion end at hente bolde i (eller udenfor) hegnet.
I træningsperspektiv betyder det mere tid i forberedelsen og lettere håndtérbare bolde, der giver mulighed for slagteknisk perfektionering.
Samtidig kan en større flok samles i mere en kompakt ramme, der sikrer en god atmosfære for aktiviteten.

Træning mandag kl. 18.30-20.00

Træningen starter mandag d. 29/9, sidste træning er mandag d. 23/3. Der er ingen træning i skolernes ferier og på helligdage og der vil også være aflysninger i februar. Vi forventer ca. 20 ganges træning. Tilbuddet er forbeholdt senior spillere.

Træner er Jesper Engelund og Ana Alho

Prisen er 900 krTilmelding her (18 pladser totalt, 11 ledige).

Aflysninger: 13/10, 15/12, 22/12, 29/12, 9/2, 16/2 (der kan komme flere).

Drop-in lørdage kl. 14-16

Drop-in er spil uden træner, men med tovholdere. De sørger på dagen for en fornuftig niveauinddeling og at det hele går ordentligt til. ALLE medlemmer er velkommen, uanset niveau og alder.

Første gang er lørdag d. 27/9, sidste gang d. 21/3.

Aflysninger: 18/10, 13/12, 20/12, 27/12, 3/1, 7/2, 14/2, 21/2 (der kan komme flere).

Dette tilbud kræver ikke tilmelding, men det kræver medlemskab  (medlemsskab kan købes her)

 

Aalborghus Gymnasium

Sohngårdsholmsvej 60, 9000 Aalborg